Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/krobakgaard.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 600

Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/krobakgaard.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 600

Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/krobakgaard.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 600
Om Krobakgaard |

Stutteri Krobakgaard

Beliggende på bakken Birgittelyst/Viborg i naturskønne omgivelser ved Hald sø med kuperet terræn, vandhuller og skov. Er Krobakgaard rammen for vor Stutteri og Hestepension med plads til 25 heste.

På Krobakgaard er hesten i centrum. Der er altid store folde til rådighed for hestene, vores filosofi er at sunde og holdbare heste skabes ved naturlig bevægelse, leg og socialt samvær under gode pladsforhold hvor de får lov til at være hest og masser af frisk luft.

Det vigtigste for os i vores omgang og træning med hesten er tillid og gensidig respekt. Vi ser hesten som vores samarbejdspartner og makker.
For at opnå det tætte bånd mellem hest og rytter, som er nødvendig for ethvert godt samarbejde, kræver det, at vi som mennesker behandler hesten som den sportsatlet den er, og de rides med følsomhed og respekt.
Vi arbejder ud fra filosofi om, at hvis man respekterer hesten, som den er, dvs. lytter til dens signaler og giver den de bedste vækstbetingelser og træning, har man opskriften på en sund og holdbar hest.

Krobakgaard’s arealer anvendes til dyrkning af grovfoder i form af hø-silage til hestene samt afgræsning i sommerperioden. I vinterperioden afsættes nogle af foldene til hestene hvorefter de den efterfølgende sæson undergår omlægning til ny græsbestand hvorved vi sikrer os sundt og nærende foder.

Krobakgaard har en 20×60 ridebane med sandunderlag samt springmateriel.
Kun 10 minutters ridt fra Krobakgaard ligger rideklubben BIG, som råder over 2 ridehuse, de tilbyder også undervisning ved kvalificerede instruktører. Rideklubben BIG ligger i Birgittelyst.

 
Se vores priser på opstaldning og sommergræs på siden “Hestepension”.

 

Stutteri Krobakgaard